Om os

Intelligent Tooling & Moulding
- Enkle løsninger til komplicerede produkter

Om Michael Lundbech A/S

Michael Lundbech startede virksomheden i 1999 på baggrund af sin erfaring som værktøjsmager, og nogle år senere begyndte vi at lave værktøj til sprøjtestøbning.

I dag leverer Michael Lundbech A/S løsninger til produktion af plastemner til brancher, der efterspørger et højt kvalitetsniveau. Vi er specialister inden for produktion af en lang række designs, som f.eks. komponenter til avanceret medicinsk udstyr og komplekse industrielle plastemner.

Vores helhedsløsninger inkluderer rådgivning, værktøjsfremstilling og sprøjtestøbning under ISO 9001 / 13485.

Høj kvalitet er afgørende

Vores høje kvalitetsniveau afspejles i alle processer og i hver eneste komponent, vi fremstiller.  Vores gennemtestede systemer og certificeringer sikrer, at vi overholder alle specifikationer. Vi gennemfører omfattende kvalitetstjek i alle faser og i alt, hvad vi gør. Fra de første prototyper til produktionsværktøj og videre til den løbende validerede produktion. Resultatet er et gennemtestet og pålideligt produkt.

Vi er kendt for vores høje faglige niveau og vores evne til at få øje på alternative sammenhænge. Vores tilgang til produktionsmodning gør, at vi hele tiden genovervejer og forbedrer emnedesignet. Det er vores målsætning at tilføre mest mulig værdi til jeres produkt og samtidig lette presset på jeres udviklingsafdeling i denne afgørende fase. Og vi har et særligt fokus når den første prototype skal fremstilles.

Målet er altid at komme så tæt på produktionslignende forhold som muligt og skabe det bedst mulige output i form af viden, risikoafdækning og funktionalitet. Vi skaber innovative værktøjsløsninger, der optimerer jeres produkters funktionalitet, øger produktionssikkerheden og reducerer de samlede omkostninger.


Tæt samarbejde får os i mål

Samarbejde og tydelig kommunikation er en vigtig del af vores forretningsfilosofi. Både internt og eksternt. Gennem et tæt samarbejde opbygger vi en transparent og tillidsfuld relation. Regelmæssige møder sikrer en dyb forståelse og et fælles mål for projektet samt realisering af jeres emnedesigns fulde potentiale.

Vores arbejdsmetoder og organisatoriske struktur er baseret på fleksibilitet. Det giver os mulighed for hurtigt at tilpasse os ændrede behov og nye markedskrav. Med en bred vifte af faglige kompetencer og et effektivt stamformsystem, kan vi accelerere processen fra design til produktion. Det minimerer gennemløbstiden.

Videnopbygning gennem intern uddannelse, træning og evaluering gør os i stand til at møde fremtiden. Det gør vi, fordi vi ser nye muligheder og vælger enkle løsninger til komplicerede produkter.

ISO13485

ISO9001

Plastmager / opstiller søges

Vi søger en erfaren plastmager/opstiller til sprøjtestøbeafdelingen.
Vi tilbyder vores kunder lige fra hurtig fremstilling af prototyper, over produktion af mindre serier til kontinuerlig plastproduktion, primært indenfor medicinalindustrien. Virksomheden forventer en væsentlig vækst over de kommende år i plastproduktionen.